Velkommen til Thylejren


Johan har skrevet et lille digt på Thylejrens Facebookside, vi har fået lov at bringe det her også:


Nogle gange har man bare fået nok,
hovedpinen presser på, og knækket er den gode gamle stok.

Så er det på tide at stresse af og få en ny
ude i Lejeren hvor naturen et tæt og væk fra støj og by.

Her skal du se, at du atter kan finde dig selv
blot med et smil og en smule held.

Smid slipset og på med ståhatten igen,
ude i Frøstrup er der også plads til dig min ven!

så meget kærlighed herfra til Thy lejeren!


😀 😀 😀 😀 😀

  Digt af Per Nissen:


Festival

Vi drager mod nord for at slå os ned
et par dage i en lejr, hvor parolen er fred.
Har hørt det ligger ude på landet et sted.
Lugter der af land eller lugter der af fed?
I byen er der ikke længere til at være,
stress og jag er ikke til at bære.
Vi tar’ til sommerfest og tror det går,
når bare man har blomster i sit hår

Gøgler og gangster og gakket geni,
kom som du er, for dig ka’ vi li.
Alle typer af menneskelig fordærv
flygter vi fra i kollektivets tarv.
Lidt galskab kan gøre dagen god.
Slip fuglen løs og stå på dit hoved.
Ta’ til sommerfest, du skal se, det går,
når bare man har blomster i sit hår.

I haven er der blomster fra fremmede lande,
nogle gror i bede andre i spande.
Hekse og trolde holder de borte,
gør mennesker hvide, som natten gør sorte.
Troldtøj har vi altid haft,
der suger liv og saft og kraft.
Men tag dú kun trygt til sommerfest, det går,
når bare man har blomster i sit hår.



Per har nu sat musik til sit digt, det kan høres her:

http://www.reverbnation.com/hrrmpf/song/17376580-festival